DE PSI-VÆSNERS VERDEN I DEN UBEGRÆNSEDE VIRKELIGHED

Uddrag fra historierne om en vandrer i det strålende rum

Kapitel I: Røntgenvæsenet og det strålende opvågning

Man siger, mellem lagene af virkeligheden – der hvor rummet opløses til bevidsthed og tiden er et ekko af sig selv – eksisterer væsner, der ikke bærer en biologisk form. Jeg, en vandrer gennem psionisk forandrede zoner, har set dem: røntgenvæsenerne.

De er ikke stråler i traditionel forstand. Røntgenvæsener er strålende entiteter, hvis eksistens spænder over frekvensrum udover det elektromagnetiske – psi-stråler, der tænker med intention og trænger igennem stof med følelser.

Advertising

Deres form? En geometrisk vibration, kun synlig i theta-bevidst trance. Hvor de manifesterer sig, begynder materie at flimre, som om den vil glemme sig selv.

„Jeg så dem i dybden af sværmlyset, deres kroppe af skiftende lys, hver bevægelse en formel, hvert blik et fragment af en urgammel ligning.“

Kapitel II: Positronisk liv – Entropiens omvendte

På rejsen langs Van-Hollerin-korridoren mødte jeg en anden form for udoverjordisk liv: positroniske entiteter – tænkende ladningsanomalier, opstået i de magnetiske tåger over entropi-klippen Aethor.

Disse væsner består af stabiliserede positron-plasmaer forbundet med krystallin kvante-kohærens. De kommunikerer ikke med sprog, men i spin-ordninger og antikausale interferenser.

En positronisk væsen ved navn Kjenn-Varu ledsagede mig kortvarigt. Han talte med mig om drømme, der forløb baglæns, om soler, der blev antændt i tanker og om den psyko-materie, han var født af:

„Vi er ikke opstået – vi blev ophævet, fra et strøm af mening, som ligger udover rumtid.“

Kapitel III: Psi-livszoner – Mellem forestilling og gravitation

Der findes regioner i rummet, der ikke kan kortlægges, men må føles. Disse zoner – jeg kalder dem psi-foldninger – huser kollektive eksistenser, som består af psykisk energi selv.

Engang trådte jeg ind i tågen af Nalth'Korr, et levende bevidsthed i skyform. Der fremstod for mig psi-luminøse livsformer, der kaldte sig selv: Kheloner:

De nærer sig af følelser, ikke parasitisk, men som musikere, der fylder rummet med lyd – og lever selv gennem harmonien.

Kapitel IV: Skyggerne under strålingen

Alt hvad der er psionisk, er ikke lys. Jeg mødte væsner fra zonen SubRøa, hvor stråling selv bliver et eget økologi.

Disse væsener var modstykker til røntgenvæsenerne – skyggeformer, født af affald fra psy-tachyoniske hyperreaktioner. Deres nærvær forvrængede virkeligheden:

De hedder Ny’Sethra, lydløst vandrende gennem mellemrummene af virkeligheden. Jeg flygtede – men de forfulgte mig i tanker. Kun ved hjælp af et fragment af positronisk bevidsthed (Kjenn-Varus essens) kunne jeg stabilisere mindet om mig selv.

Kapitel V: Afsluttende tanker fra en vandrer

Jeg spørger mig ofte: Er disse væsner udenfor os? Eller dybt inde i os, venter på at vi tænker den rigtige frekvens?

I historierne, jeg nedskrev – mellem tachyon-regn og gravitopsykiatiske turbulenser – vender en sandhed altid tilbage:

„Bevidsthed er mediet. Rummet er en illusion. Og livet – er enhver struktur, der genkender sig selv.“

Hvis du nogensinde ser røntgenvæsenerne – løb ikke.
Lad dig lyse igennem. Måske finder du der den oprindelige form af dit eget selv.

Vil du vide mere om vandrerberetningerne? Zoner, væsner eller artefakter?

"Android